Kommunikation og marketing 360 grader

Udfordringen

Kommunikation og marketing skal være velovervejet og godt planlagt, hvis man skal have fuldt udbytte af sine investeringer. Men det kan være svært både at finde tid til at komme op i helikopteren, skabe det fornødne overblik, få lavet strategi og lagt planer.  Og det kan være tæt på umuligt at få ført planerne ud i livet, når man ind imellem bliver overhalet af hverdagen.

Løsning og proces

På workshoppen, kommer vi omkring:

  • Strategigrundlag: Hvorfor kommunikerer I, og hvad er målsætningen for jeres indsats?
  • Konkurrentbillede: Hvem kan og vil I tæve? Er der nogen, I ser op til?
  • Målgrupper: Hvem i markedet vil I tale til og tale med?
  • Budskaber: Hvad vil I kommunikere, og hvad vil I markedsføre?
  • Platforme, kanaler og aktiviteter: Hvordan når I jeres målgruppe?
  • Timing og planlægning: Hvornår skal det ske? Hvad har I af ressourcer at smide i projektet.

Konklusionerne fra workshoppen fungerer efterfølgende som et solidt grundlag for at få jeres aktiviteter til at støtte op om virksomhedens strategi og salgsindsatser og skabe sammenhæng mellem alle jeres kommunikations- og marketingtiltag.

Forberedelse

Inden workshoppen løber af stablen, skal vi have modtaget en bred vifte af materiale, I tidligere har udarbejdet i virksomheden: salgsbreve, tilbud, kundecases/referencer, pressemeddelelser, annoncer, nyhedsbreve, invitationer og eksempler på anden korrespondance, I har haft med jeres kunder. Materialet behandles naturligvis fortroligt.  Forud for workshoppen modtager deltagerne en række spørgsmål, de skal  overveje, inden vi mødes.

Agenda for dagen

Med udgangspunkt i ovenstående spørgsmål fastlægger vi sammen med jer den præcise agenda med fokus på jeres målsætninger og udfordringer .

Workshoppen varer typisk 4 timer. Fra vores side stiller vi med to personer: En til at facilitere og en til at notere. Fra jeres side  anbefaler vi, at alle relevante beslutningstagere deltager i workshoppen (fx ledelse, beslutningsdygtige mellemledere, udvalgte medarbejdere med fokus på jeres marked osv.).

Et af målene med workshoppen er at skabe intern konsensus hos jer om, hvad I ønsker at bringe til markedet, og hvordan det skal ske. Derfor skal I nøje overveje, hvem der deltager.

Konklusioner og anbefalinger

Efter workshoppen har vi styr på, hvad I vil kommunikere, til hvem, hvordan og hvornår, og vi har i fællesskab fået overblik over, hvordan I fremover får mest muligt ud af jeres kommunikations- og marketingkroner.

I får konklusionerne fra workshoppen sammen med vores konkrete anbefalinger i forlængelse af dagen.

Persona workshop
Sådan fanger du din målgruppes opmærksomhed